Nu kan du som rytter eller hestevognskusk få din hest med på Safari Camping. Der er etableret "hestecamping" altså hestefolde i direkte forlængelse af campingpladsen, hvor der er adgang til frisk vand året rundt, samt grønt græs i sommerhalvåret. Prisen er 50.00 kr. pr. hest pr. døgn.
Rold skov har et væld af ridespor, ridestier i unikke naturområder.
Der er på pladsens område plads til hestetrailere, og hestevogne.
Oplev Rold Skov´s mange naturskønne områder fra hesteryg. Rid f.eks. gennem kilder, langs søer, i troldeskoven m.m. Ridesporet fører dig gennem hjertet af Rold Skov, fra Store Økssø i syd til Lille Blåkilde i nord. Turen går forbi søer og moser, kilder og væld - og du oplever måske historiens sus fra de mange gravhøje, hulveje og andre fortidsminder.
Kort over ridesporet kan findes på: www.ridesporhimmerland.dk
Andre ridespor kan findes på: www.ridesporhimmerland.dk
Fra foldene er der direkte adgang til områdets mange ride og kørespor.
Til den anden side har du campingpladsen.
I offentligt ejede skove er ridning som udgangspunkt tilladt. Der må rides i skovbunden, dog ikke i områder med nye planter og unge træer. Der må ikke rides på gravhøje og andre fortidsminder. Skovdistriktet Naturstyrelsen Himmerland er offentlig skov, og der er i øvrigt fri ridning overalt i den nordlige del af skoven. Syd for en linie ca. gennem Mosskovgård og St. Økssø ønskes ridning generelt begrænset til de med gul hestesko afmærkede spor, bl.a. af hensyn til kronvildtet. Ridning på Rold-vandmiljøsporets sydligste del er dog tilladt. Grænsen for fri ridning er vist på kortene.